Databeskyttelseserklæring: Sociale medier


I det følgende informerer vi dig om håndteringen af dine data på vores sider på sociale netværk i henhold til databeskyttelsesforordningens artikel 13.


1. Dataansvarlig


Dataansvarlig for de i det følgende angivne indsamling og behandling af data er til dels vi,


Lidl Danmark K/S

Carl Blochs Gade 89, 8000 Aarhus


Mail: databeskyttelse@lidl.dk


og til dels de pågældende udbydere af de sociale medieplatforme („platforme“). Ved nogle behandlinger fungerer vi og platformsudbyderne også som fælles ansvarlige i henhold til databeskyttelsesforordningens artikel 26 (behandling i henhold til afsnit 4).


Vi, Lidl Danmark K/S („Lidl Danmark“), driver følgende på sociale medier („sider“):


Twitter: https://twitter.com/lidldanmark


Facebook: https://www.facebook.com/lidldanmark


YouTube: https://www.youtube.com/user/LidlDK


Instagram: https://www.instagram.com/lidldanmark/


LinkedIn: https://www.linkedin.com/company/lidldanmark/


Pinterest: https://www.pinterest.dk/lidldanmark

2. Platformsudbydernes ansvarsområde


Vi har kun begrænset indflydelse på platformsudbydernes databehandling (fx administration af medlemmer og de delte oplysninger). På de steder, hvor vi kan få indflydelse, påvirker vi inden for de muligheder, vi har til rådighed, platformsudbyderens databeskyttelsesretlige håndtering. Der er dog mange områder, hvor vi ikke kan påvirke platformsudbyderens databehandling, og vi har heller ikke nøjagtigt overblik over, hvilke data der behandles. Platformsudbyderen driver hele tjenestens IT-infrastruktur, har sine egne databeskyttelsesbestemmelser og har sit eget brugerforhold til dig (hvis du er en registreret bruger på det sociale netværk). Desuden er udbyderen alene ansvarlig for alle spørgsmål vedrørende dataene i din brugerprofil, som vi som virksomhed ikke har adgang til.


Yderligere oplysninger om platformsudbyderens databehandling og yderligere muligheder for indsigelse findes i udbyderens databeskyttelseserklæring:


Facebook: https://www.facebook.com/privacy/explanation


Instagram: https://help.instagram.com/519522125107875


Twitter: https://twitter.com/de/privacy


YouTube: https://policies.google.com/privacy?hl=da&gl=da


LinkedIn: https://www.linkedin.com/legal/privacy-policy?_l


Pinterest: https://policy.pinterest.com/da/privacy-policy


I forbindelse med brug af platformen behandles dine personoplysninger af den pågældende platformsudbyder som regel også på servere i tredjelande, herunder i USA og i UK.

3. Vores ansvarsområde


a) Vores tilstedeværelse på de sociale netværk


Formålet med vores databehandling/retsgrundlag:


Formålet med databehandlingen på vores sider er at give information til kunderne om tilbud, produkter, serviceydelser, kampagner, konkurrencer, temaer, virksomhedsnyheder og muliggøre interaktion mellem gæsterne på siderne om disse temaer samt at svare på eventuelle spørgsmål, ros og kritik.


Vi forbeholder os ret til at slette indhold, hvis dette skulle være nødvendigt. Dette er eksempelvis tilfældet ved retskrænkende eller ulovlige posts, hadefulde udtalelser, sjofle kommentarer (eksplicit seksuelt indhold) eller vedhæftede filer (eksempelvis billeder eller videoer), der bl.a. krænker ophavsrettigheder eller personlige rettigheder, eller som er i strid straffelovgivningen eller etiske principper hos Lidl.


Vi deler eventuelt dit indhold på vores side, når dette er en funktion på platformen, og kommunikerer med dig via platformen. Retsgrundlaget herfor er databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra f. Databehandlingen sker af hensyn til vores public-relation arbejde og kommunikation.


Udbyderen har ingen mulighed for at påvirke behandlingen af dine data, der foretages af Lidl i forbindelse med kundekommunikationen eller konkurrencer.

Som allerede anført, bestræber vi os på at udforme vores sider så foreneligt med databeskyttelsesreglerne som muligt på de områder, hvor udbyderen af platformen giver os muligheder for det.


De data, der indlæses på vores sider, f.eks. kommentarer, videoer, billeder, likes, offentlige meddelelser etc., offentliggøres gennem platformen og anvendes eller behandles ikke af os til andre formål end de her på siden anførte på noget tidspunkt.


Modtager / Modtagerkategorier:


I nogle tilfælde deler vi dit indhold på vores side, hvis denne funktion er til stede på den sociale medieplatform og kommunikerer via den sociale medieplatform. Hvis du stiller os et spørgsmål via den sociale medieplatform, henviser vi, alt efter svarets art, til en mere sikker kommunikationsvej, som kan garantere fortrolighed. Du har altid mulighed for at stille os fortrolige spørgsmål på den mailadresse, der er nævnt i punkt 1 eller i kontaktformularen på vores hjemmeside.


Hvad angår data, som du sender til os via en fortrolig kanal (f.eks. via en funktion til private meddelelser, brev eller e-mail), udelukker vi principielt en videregivelse af dataene til tredjeparter uden for Lidl-koncernen. Undtagelsesvist behandles data af databehandlere på vores vegne. Disse er i hvert enkelt tilfælde udvalgt omhyggeligt, auditeres desuden af os og forpligtes kontraktligt i henhold til databeskyttelsesforordningens artikel 28. Derudover kan det være nødvendigt, at vi videregiver din fortrolige forespørgsel til kontrahenter (f.eks. leverandører ved produktspecifikke forespørgsler) til behandling af din forespørgsel. I disse tilfælde anonymiseres forespørgslen imidlertid forinden, så tredjeparten ikke kan identificere din person. Hvis det i det enkelte tilfælde er nødvendigt at videregive dine personlige oplysninger, vil vi meddele dig dette forinden og bede om dit samtykke hertil.


Opbevaringstid/kriterier for fastsættelse af opbevaringstiden:


Alle personlige oplysninger, som du meddeler os i forbindelse med forespørgsler (forslag, ros eller kritik) gennem sikre meddelelser, slettes eller anonymiseres senest 90 dage efter det sidste svar, der gives til dig. Opbevaringen på 90 dage skyldes det forhold, at det i enkelte tilfælde kan forekomme, at du efter et svar igen kontakter os som kunde vedrørende samme emne, hvorefter vi skal kunne forholde os til den forudgående korrespondance. Erfaringen har vist, at vi som regel ikke kontaktes igen mere end 90 dage efter vores svar.


Alle posts, som du offentliggør på vores side på et socialt medie, forbliver i tidslinjen uden tidsmæssig begrænsning, medmindre vi sletter dem på grund af en opdatering af det pågældende tema, en lovovertrædelse eller en overtrædelse af vores retningslinjer, eller såfremt du selv sletter opslaget igen.


Vi har ingen muligheder for at påvirke portaludbyderens sletning af dine data. Her gælder desuden databeskyttelsesbestemmelserne hos den pågældende udbyder.


b) Konkurrencer


Formål med databehandlingen/retsgrundlag:


Du har mulighed for at deltage i forskellige konkurrencer på vores internetside, via vores nyhedsbrev eller på vores sider på sociale netværk. Medmindre andet er bestemt i den pågældende konkurrence, eller du ikke har givet os et yderligere udtrykkeligt samtykke, bliver personoplysningerne du videregiver til os i forbindelse med deltagelsen i konkurrencen udelukkende brugt til afvikling af konkurrencen (fx udtrækning af vinderne, underretning af vinderne, afsendelse af gevinst og ved en eventuel anonym offentliggørelse af vindere). Hvis du på det pågældende sociale netværk agerer under dit rigtige navn eller kan genkendes via fotos i din profil, kan vi ikke udelukke, at andre brugere kan identificere dig.


Retsgrundlaget for databehandlingen i forbindelse med konkurrencer er som udgangspunkt databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra b. Hvis der afgives en samtykkeerklæring i forbindelse med en konkurrence, er databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra a retsgrundlaget for databehandlingen. Hvis du har givet samtykke i forbindelse med en konkurrence, kan du når som helst tilbagekalde dette samtykke med virkning for fremtiden.


Modtager/kategorier af modtagere:


Videregivelse til tredjeparter sker kun, hvis dette er nødvendigt for gennemførelsen af konkurrencen eller afsendelse af gevinsten (fx. afsendelse af gevinsten gennem sponsoren for en konkurrence eller videregivelse af dataene til en logistikvirksomhed), eller hvis du har givet os udtrykkeligt samtykke til dette. Vær opmærksom på, at deltagelsen på nogle sider i sociale netværk eventuelt også kan ske direkte på de offentligt tilgængelige websted på nettet (fx på opslagstavlen eller via kommentarer), og at andre brugere dermed også kan se, at du deltager. Desuden kan udlodningen af en gevinst på den pågældende side også ses i sådanne situationer. Hvis du på det pågældende sociale netværk agerer under dit rigtige navn eller kan genkendes via fotos i din profil, kan vi ikke udelukke, at andre brugere kan identificere dig.


Opbevaringstid/kriterier for fastsættelse af opbevaringstiden:


Når en konkurrence og vinderne er offentliggjort, slettes deltagernes personoplysninger inden for to uger efter afsendelse af gevinsten. Oplysninger om vinderne opbevares ved materielle gevinster i varigheden af de lovmæssige garantier, så der i tilfælde af en mangel eventuelt kan foretages udbedring eller ombytning af gevinsten. Vi har ingen muligheder for at påvirke tredjepartsudbyderens sletning af dine data i forbindelse med deltagelsen i en konkurrence (fx ved hjælp af post eller kommentarer). Her gælder desuden databeskyttelsesbestemmelserne hos den pågældende udbyder af siden.


c) Afsendelse af nyhedsbreve


Formål med databehandlingen/retsgrundlag:


Du har mulighed for at tilmelde dig vores nyhedsbrev via vores sider. Når du har givet samtykke til modtagelse af vores nyhedsbrev, anvender vi din e-mailadresse og evt. dit navn til afsendelse af nyhedsbrevet. Nyhedsbrevet kan bl.a. indeholde henvisning til vores digitale tilbudsavis, oplysninger om og markedsføring af vores dagligvare- og nonfoodudvalg samt informationer om konkurrencer, Lidl Plus, informationer om events og produktnyheder. Vi gemmer og behandler dine data med henblik på afsendelse af nyhedsbrevet.


Når du giver samtykke til det, registrerer vi din brugeradfærd på websiderne, der er knyttet til www.lidl.dk, mobile apps samt nyhedsbreve fra os og vores partnervirksomheder. Analysen af brugeradfærden ser særligt på, hvilke områder af den pågældende webside, den mobile app eller nyhedsbrevet du besøger, og hvilke links du aktiverer disse steder. I den forbindelse oprettes der personaliserede brugerprofiler under tilordning af din person og/eller e-mailadresse med henblik på at kunne tilpasse en eventuel markedsføringsmæssig henvendelse, særligt i form af nyhedsbreve, on-site-reklameindslag og trykte reklamer, bedre til dine personlige interesser og forbedre online-tilbuddene.


Retsgrundlaget for ovenstående databehandlinger er dit samtykke i henhold til databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra a.


For at sikre, at der ikke er sket fejl ved indtastningen af e-mailadressen, anvender vi den såkaldte double-opt-in-procedure: Når du har indtastet din e-mailadresse i tilmeldingsfeltet, sender vi et bekræftelseslink til dig. Først når du klikker på dette bekræftelseslink, registreres din e-mailadresse i vores system.


Du kan når som helst tilbagekalde dit samtykke til modtagelse af nyhedsbrevet, deltagelse i undersøgelser om kundetilfredshed og oprettelse af personaliserede brugerprofiler med virkning for fremtiden, fx ved at du framelder dig nyhedsbrevet på vores webside. Linket til frameldingssiden findes her eller sidst i nyhedsbrevet. Med din framelding betragter vi dit samtykke til oprettelse af din personaliserede brugerprofil og modtagelse af nyhedsbreve baseret på denne som tilbagekaldt. Dine brugerdata bliver slettet hos os.


Modtager/kategorier af modtagere:


Hvis der anvendes eksterne databehandlere, der står for tilsendingen af nyhedsbrevet eller sørger for, at der kan afgives købsvurderinger, er disse kontraktligt forpligtet i henhold til databeskyttelsesforordningens artikel 28.


Opbevaringstid/kriterier for fastsættelse af opbevaringstiden:


Hvis du tilbagekalder dit samtykke til modtagelse af Lidl-nyhedsbrevet, spærres din e-mailadresse for afsendelse af nyhedsbrevet. Dine oplysninger slettes derefter efter seks måneder fra de pågældende mailinglister.


Ved tilmelding til nyhedsbrev på en side på de sociale medier, har vi ingen indvirkning på sletningen af dine data. Her gælder den pågældende udbyders egne databeskyttelsesbestemmelser.


d) Social listening og overvågning af sociale medier


Formål med databehandlingen/retsgrundlag:


Foruden de oplysninger, du giver os direkte via platformen, anvender vi det såkaldte social listening og overvågning af sociale medier for at finde ud af, hvordan vores produkter og serviceydelser modtages, for at kunne evaluere vores markedsføringsaktiviteter samt blive opmærksomme på eventuelt forbedringspotentiale. Her analyseres indlæg på platforme svarende til en søgning (fx efter en ny produktserie) eller bestemte nøgletal (f.eks. visninger, antal klik). Der kigges her kun på indlæg, som du stiller ubegrænset til rådighed for offentligheden.


Omfanget af de indsamlede data bestemmes her først og fremmest af typen og indholdet af det pågældende indlæg; et post kan eksempelvis foreligge i tekstform eller som en uploadet billedfil. I enkelte tilfælde kan også det anvendte bruger-ID blive relevant, fx når Lidl vil tilbyde hjælp ved eventuelle problemstillinger. Vi modtager og behandler som udgangspunkt også oplysninger om rækkevidden af de pågældende indlæg fra de respektive platformsudbydere.


Retsgrundlaget for behandlingen af personoplysninger i forbindelse med social listening er databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra f, idet vi har en legitim interesse i at registrere eventuelle mangler ved vores produkter og ydelser på baggrund af offentligt tilgængelige udtalelser og reagere passende på disse.


Modtager/kategorier af modtagere:


Hvis vi bruger eksterne databehandlere til Social Listening eller overvågning af sociale medier, er de kontraktligt forpligtet i henhold til artikel 28 i GDPR. Som en del af vores samarbejde med Socialbakers a.s, behandles ovennævnte data normalt også på servere i USA.


Opbevaringstid/kriterier for fastsættelse af opbevaringstiden:


De relevante data gemmes ikke permanent af Lidl, men analyseres blot målrettet med henblik på potentielt at reagere på indlæggene. Om nødvendigt kan vi opbevare dine data til årlige sammenlignende evalueringer i op til 2 år, hvis du ikke selv sletter oplysningerne fra platformen inden da.

4. Fælles dataansvar i henhold til databeskyttelsesforordningens artikel 26, stk. 1


Der er oprettet forhold med følgende platformsudbydere i henhold til artikel 26, stk. 1 GDPR (fælles ansvar):


Facebook: https://en-gb.facebook.com/legal/terms/page_controller_addendum


LinkedIn: https://legal.linkedin.com/pages-joint-controller-addendum


Pinterest: https://business.pinterest.com/en-gb/pinterest-advertising-services-agreement/united-kingdom/


Platformsudbyderne fungerer sammen med os som fælles ansvarlige for webtrackingmetoderne, der anvendes af platformsudbyderen. Webtracking kan også foretages uafhængigt af, om du er tilmeldt eller registreret på platformen. Lidl har ikke indflydelse på platformsudbyderens webtrackingmetoder.


Retsgrundlaget for webtrackingmetoder er dit samtykke i henhold til Databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra a.


Yderligere oplysninger om modtagerne eller kategorier af modtagere samt om opbevaringsperiode eller kriterier for fastlæggelse af opbevaringsperioden fremgår af platformsudbydernes databeskyttelsesbestemmelser. Vi har ingen indflydelse på disse.


Mulighederne for at udøve dine rettigheder til at forhindre disse webtrackingmetoder eller til at tilbagekalde dit samtykke fremgår af platformsudbydernes databeskyttelsesbestemmelser, der er anført under afsnit 2. Du kan også kontakte platformsudbyderne via kontaktoplysningerne, der er angivet i platformsudbyderens databeskyttelsesbestemmelser.


De statistikker, som udbyderen af den sociale medieplatform stiller til rådighed for os, kan vi kun påvirke og hindre i begrænset omfang. Vi sørger dog for, at der ikke stilles yderligere valgfrie statistikker til rådighed for os.


Du skal dog være opmærksom på følgende: Det kan ikke udelukkes, at udbyderen af den sociale medieplatform bruger dine profil- og adfærdsdata til for eksempel at vurdere dine vaner, personlige relationer, præferencer etc. Lidl Danmark har ingen indflydelse på behandlingen eller videregivelsen af dine data via udbyderen af den sociale medieplatform.

5. Behandling af data i et tredjeland


Hvis vi overfører personoplysninger til modtagere i et tredjeland (land med sæde uden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde - EØS), kan du læse om det i oplysningerne om modtagere / kategorier af modtagere i beskrivelsen af den respektive databehandling. EU-Kommissionen kan fastslå, at nogle tredjelande har en databeskyttelsesstandard, som kan sammenlignes med niveauet i EØS gennem en såkaldt afgørelse om tilstrækkeligheden af beskyttelsesniveauet. En liste over disse lande findes på http://ec.europa.eu/justice/data-protection/international-transfers/adequacy/index_en.html. Hvis der ikke er en sammenlignelig databeskyttelsesstandard i et land, sikrer vi, at databeskyttelse er tilstrækkeligt garanteret via andre foranstaltninger. Dette er muligt f.eks. via bindende virksomhedsregler, standardkontraktbestemmelser fra EU-Kommissionen vedrørende beskyttelse af personoplysninger, certifikater eller anerkendte adfærdskoder. Kontakt vores databeskyttelsesrådgiver (se afsnit 8), hvis du ønsker mere information om dette.


Din brug af platformen medfører eventuelt også, at platformsudbyderen behandler dine data i et tredjeland (hjemsted uden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, EØS). Nærmere oplysninger om behandlingen af dine data i et tredjeland, som Lidl ikke har indflydelse på, fremgår af platformsudbydernes databeskyttelseserklæringer, der er anført under punkt 2.

6. Dine datarettigheder


a) Overblik


Foruden retten til at tilbagekalde de samtykker, du har givet til os, har du følgende rettigheder, så længe de retlige forudsætninger er opfyldt.


- ret til indsigt i dine personoplysninger, der opbevares hos os i henhold til databeskyttelsesforordningens artikel 15,


- ret til berigtigelse af ukorrekte data eller komplettering af ufuldstændige data i henhold til databeskyttelsesforordningens artikel 16,


- ret til sletning af dine data, der opbevares hos os i henhold til databeskyttelsesforordningens artikel,


- ret til begrænsning af behandlingen af dine data i henhold til databeskyttelsesforordningens artikel 1,


- ret til dataportabilitet i henhold til databeskyttelsesforordningens artikel 20,


- ret til at gøre indsigelse i henhold til databeskyttelsesforordningens artikel 21.


b) Ret til indsigt i henhold til databeskyttelsesforordningens artikel 15


Du har ifølge databeskyttelsesforordningens artikel 15, stk. 1 ret til gratis at få oplyst, hvilke personoplysninger der opbevares hos os vedrørende din person.


Dette omfatter:


- formålene, som personoplysningerne behandles til;


- kategorierne af personoplysninger, der behandles;


- modtagerne eller kategorierne af modtagere, som de pågældende personoplysninger er blevet eller stadig er offentliggjort for;


- den planlagte varighed af opbevaringen af de pågældende personoplysninger eller, såfremt der ikke kan gives konkrete oplysninger herom, kriterier for fastlæggelse af opbevaringsperioden;


- ret til berigtigelse eller sletning af personoplysningerne, der vedrører dig, ret til begrænsning af behandlingen udført af den dataansvarlige eller ret til at gøre indsigelse mod denne behandling;


- ret til at klage hos en tilsynsmyndighed;


- alle tilgængelige oplysninger om dataenes oprindelse, hvis personoplysningerne ikke indsamles hos dig;


- automatiseret beslutningstagning inklusive profilering i henhold til databeskyttelsesforordningens artikel 22, stk. 1 og 4 og - i det mindste i disse tilfælde - relevante informationer om den involverede logik samt rækkevidde og tilstræbte virkninger af en sådan behandling for den pågældende person.


Hvis personoplysninger videregives til et tredjeland eller en international organisation, har du ret til at blive informeret om de egnede garantier i henhold til databeskyttelsesforordningens artikel 46 i forbindelse med videregivelsen.


c) Ret til berigtigelse i henhold til databeskyttelsesforordningens artikel 16


Du har ret til at forlange, at vi øjeblikkeligt retter ukorrekte personoplysninger, der vedrører dig. Du har under hensyntagen til formålet med behandlingen ret til at forlange, at ufuldstændige personoplysninger færdiggøres – eventuelt med udgangspunkt i en supplerende forklaring.


d) Ret til sletning i henhold til databeskyttelsesforordningens artikel 17


Du har ret til, at dine personoplysninger øjeblikkeligt slettes, hvis en af følgende grunde foreligger:


- Personoplysningerne er ikke længere nødvendige til de formål, som de blev indsamlet eller på anden måde behandlet til;


- du tilbagekalder dit samtykke, som behandlingen var baseret på, i henhold til databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra a eller artikel 9, stk. 2, litra a, og der ikke foreligger noget andet retsgrundlag for behandlingen;


- du gør indsigelse i henhold til databeskyttelsesforordningens artikel 21, stk. 1 eller stk. 2 mod behandlingen, og der foreligger i henhold til databeskyttelsesforordningens artikel 21, stk. 1 ingen legitime grunde til behandlingen;


- dine personoplysninger er blevet behandlet uretmæssigt;


- sletning af personoplysningerne er nødvendig for at kunne opfylde en retlig forpligtelse;


- personoplysningerne er blevet indsamlet i forbindelse med tilbud fra informationssamfundstjenester i henhold til databeskyttelsesforordningens artikel 8, stk. 1.


Hvis vi har offentliggjort personoplysningerne og er forpligtet til at slette dem, træffer vi under hensyntagen til den tilgængelige teknologi og implementeringsomkostningerne passende foranstaltninger til at informere tredjeparter, der behandler dine data, om, at du også forlanger, at disse sletter alle links til personoplysningerne eller kopier eller gengivelser.


e) Ret til begrænsning af behandlingen i henhold til databeskyttelsesforordningens artikel 18


Du har ret til at forlange, at vi begrænser behandlingen, hvis én af følgende forudsætninger er opfyldt:


- rigtigheden af personoplysningerne bestrides af dig;


- behandlingen er uretmæssig, og du forlanger i stedet for sletning en begrænsning af brugen af personoplysningerne;


- den dataansvarlige behøver ikke længere personoplysningerne til formålet med behandlingen, men den berørte person behøver dem imidlertid for at kunne fastlægge, gøre gældende og forsvare retskrav, eller


- du har gjort indsigelse mod behandlingen i henhold til artikel 21, stk. 1 GDPR, og det er endnu ikke klarlagt, om de legitime grunde hos den dataansvarlige vægter højere end dine interesser.


f) Ret til dataportabilitet i henhold til databeskyttelsesforordningens artikel 20


Du har ret til at modtage de personoplysninger, som vedrører dig, og som du har stillet til rådighed for os, i et struktureret, gængs og maskinlæsbart format, og du har ret til at videregive disse data til en anden dataansvarlig, uden at vi modsætter os dette, såfremt


- behandlingen er baseret på et samtykke i henhold til databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra a eller artikel 9, stk. 2, litra a eller på en kontrakt i henhold til artikel 6, stk. 1, litra b, og


- behandlingen foretages ved hjælp af en automatiseret metode.


Når du udøver din ret til dataportabilitet, har du ret til at kræve, at personoplysningerne videregives direkte fra os til en anden dataansvarlig, for så vidt som dette er teknisk muligt.


g) Ret til at gøre indsigelse i henhold til databeskyttelsesforordningens artikel 21


Under forudsætninger i databeskyttelsesforordningens artikel 21, stk. 1 kan der gøres indsigelse mod databehandlingen af grunde, der vedrører en særlig situation.


Ovenstående generelle ret til indsigelse gælder for alle behandlingsformål, som er beskrevet i disse databeskyttelsesbestemmelser, og som behandles på grundlag af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra f. Til forskel fra den specielle indsigelsesret, der vedrører databehandlingen til markedsføringsmæssige formål, er vi i henhold til databeskyttelsesforordningens kun forpligtet til at realisere en sådan generel indsigelse, hvis du angiver grunde af overordnet betydning, f.eks. en mulig fare for liv eller helbred. Derudover er der mulighed for at henvende sig til den tilsynsmyndighed, der er ansvarlig for Lidl eller til databeskyttelsesrågiveren hos Lidl.


h) Ret til at klage hos en datatilsynsmyndighed i henhold til databeskyttelsesforordningens artikel 77


Derudover har du til enhver tid ret til at klage hos den ansvarlige datatilsynsmyndighed. I den forbindelse kan du henvende dig til datatilsynsmyndigheden i Danmark (Datatilsynet).

7. Kontaktperson


a) Kontaktperson ved spørgsmål eller vedrørende udøvelsen af dine databeskyttelsesrettigheder.


Hvis du har spørgsmål vedrørende vores sider på sociale netværk eller udøvelse af dine rettigheder i forbindelse med behandlingen af dine data (databeskyttelsesrettigheder), kan du henvende dig til vores kundeservice:


https://www.lidl.dk/kontakt eller kundeservice@lidl.dk


b) Kontaktperson ved spørgsmål om databeskyttelse


Hvis du har yderligere spørgsmål vedrørende behandlingen af dine data, kan du henvende dig til Lidl Danmarks databeskyttelsesrådgiver.

8. Kontaktoplysninger på Lidl Danmarks databeskyttelsesrådgiver


Lidl Danmarks databeskyttelsesrådgiver kan kontaktes på adressen, der er anført i afsnit 1 eller per mail: databeskyttelse@lidl.dk